Livsstilsændring

Ønsker man et varigt vægttab, er det alfa og omega at kigge på sine vaner i forhold til mad og drikke, søvn og motion samt måder man håndterer stress på.

At få indarbejdet nye og sundere vaner er en længerevarende proces, der kræver både tid, ressourcer og motivation gennem længere tid. Jo mere forandringerne er forenelige med dine præferencer og gamle vaner, jo lettere vil det være at indarbejde og fastholde de nye vaner. Det er vigtigt, at din familie, venner og kolleger støtter dig i dine bestræbelser, da det er lettere at opnå eller fastholde et vægttab, hvis omgivelserne støtter processen og de nye vaner.

Kost og spisevaner

En kostomlægning kræver ud over tid og planlægning ofte også ny viden, færdigheder, faciliteter og udstyr og er derfor som regel et større projekt og en længerevarende proces. Det er almindeligt, at der ikke kun skal ændres på den mad, der spises, men også på indkøbs- og tilberedningsvaner samt spisesituationen og spisetidspunktet. 

Vi tager afsæt i dine madpræferencer og madvaner og arbejder gradvist henimod en proteinrig kost med magre kød- og mejeriprodukter, frugt og grove grøntsager, fuldkornsprodukter samt gode plantebaserede olier (Dvs. en kost med højt proteinindhold i kombination med et lavt glykæmisk index, se Diogenes Studiet – verdens største vægttabsforsøg).

Et grundlæggende princip er, at maden skal tilfredsstille sanserne og stille appetitten. Kosten sammensættes, så den mætter så godt, at du ikke behøver at tælle kalorier og du kan spise, til du er rigtig mæt. Der er ingen forbud eller fravalg af almindelige madvarer og vi arbejder med at finde naturlige veje, du kan blive mæt på, uden at skulle gå på kompromis med smagen eller nydelsen ved maden.

Vi arbejder også med en større opmærksomhed omkring din krops signaler – oplevelsen af sult og mæthed – og hvilke situationer og følelser, der er knyttet til en bestemt spiseadfærd/handling, så du bliver mere bevidst om dine spisevaner.

Fysisk aktivitet og motionsvaner

Det er vigtigt at inddrage fysisk aktivitet og træning som en naturlig del af din livsstilsændring, da det øger chancerne for at bibeholde det opnåede vægttab, bl.a. fordi forbrændingen øges og appetitreguleringen bedres.

Vi har fokus på, hvordan du kan blive mere aktiv i dagligdagen fx ved at gå eller cykle korte ture til arbejde, uddannelse eller når du skal handle ind. Eller om du kan finde en ven at motionere med eller genoptage en sportsgren, du engang brændte for.

I naturen kan du dyrke friluftsliv og motion, eller blot gå en tur og nyde landskabet og de vilde dyr.

Få inspiration til her Indsæt link til https://naturstyrelsen.dk/aktiviteter-i-naturen, hvor der er massere af forslag til hvordan man kan være  fysisk aktivitet. Indsæt også pdf omkring SST anb for fysisk akt for de 18-64 årige

Søvn og vaner

Mange vil opleve, at det bliver lettere at træffe gode og sunde valg, når de er friske og veludhvilet. En god og regelmæssig nattesøvn er derfor vigtig og kan gøre det lettere at tabe sig. For lidt eller dårlig søvn kan påvirke vores sult og mæthedsfølelse, da søvnunderskud øger koncentration af vores sulthormon (ghrelin) og mindsker koncentration af vores mæthedshormon (leptin). Dette kan få os til at spise mere, end vi ellers ville have gjort. Søvnmangel påvirker også vores blodsukker, blodtryk og kan øge vores stressniveau i kroppen (gennem øget 

øget cortisol udskillelse fra vores binyrer). Et øget stresniveau (øget cortisolniveau) og et ustabilt blodsukker påvirker også din lyst til spise flere søde sager, reducere din motion og andre sunde vaner. Trætheden kan også mindske din lyst til at dyrke motion og være fysisk aktiv.  Så med en god nats søvn bliver det langt nemmere at træffe sunde valg i løbet af dagen.  Du kan faktisk tabe dig op til dobbelt så meget, hvis du sørger for at få nok søvn – hver nat!

pexels-photo-887824-887824.jpg
From $199

Content Creation

Tell them exactly what this service will do for them. 

Focus on the direct benefits to the user, rather than just listing the features of your service. You can also address any objections you think they might have.

We make beautiful websites that get you leads and sales.

Keep your target audience in mind, and keep it simple.

Work with me

Send me a message to discuss your needs. I always reply within 24 hours.

Scroll to Top