Om mig
Maj-Britt Jørgensen, indehaver af Lægens Køkken
Jeg hedder Maj-Britt Jørgensen og er uddannet læge (Københavns Universitet, 2002) og har en diplomuddannelse i ernæring og sundhed (Metropol, 2018).
Gennem mit arbejde i almen praksis, på hospitalet og med klinisk forskning har jeg fået en bred og alsidig erfaring – både med patientkontakt og patientbehandling.
I vejledning gør jeg brug af en bred vifte af strategier og metoder herunder Egans rationelle beslutningsmodel og Den motiverende samtale som er kliniske vejledningsmetoder som forskning har vist virker i praksis (dvs. det er evidensbaserede metoder).
Derudover anvender jeg teorier om ubevidste spisevaner (viden om omgivelsernes, madens og mavens betydning for vores spisevaner), vaneforskning (viden om hvordan vaner etableres og evt. erstattes af andre mere hensigtsmæssige vaner) samt nudging (metode til at påvirke menneskers valg i en positiv retning uden at tvinge dem til at træffe bestemte beslutninger).
(Til den ernæringsfaglige del anvendes Nutrition Care Model udviklet af den amerikanske diætistforening Academy of Nutrition og Dietetics. En cirkulær model, hvor kernen er forholdet mellem vejleder og den vejledte).
For at kunne planlægge det bedste forløb afdækker vi de mulige årsager til din vægtudvikling og hvad du eventuelt tidligere har gjort for at tabe dig. Vi undersøger dine ændringsbarrierer for at tilrettelægge efter disse og bearbejder dine følelser, så de ikke står i vejen for de nye forandringer (adfærd).
Gennem forløbet får du ernæringsfaglig viden, der øger forståelsen af de forskellige strategier og metoder og hvordan de kan være med til at reducere eller stabiliserer vægten. Vi laver konkrete adfærdsbeskrivelser frem for generelle mål, så du aldrig er i tvivl om, hvad du skal gøre i praksis.
I dit eget tempo ændrer du gradvist dine vaner ved at handle anderledes en du plejer. Og ved at fastholde de nye handlinger over tid, bliver de langsom en del af dine nye vaner og levevis. Vi gør brug af nudging, da det kan hjælper dig med at gøre handlingerne til vaner, gennem påvirkning og stabilisering af din nye adfærd.
Udgangspunktet for vejledningen er dine oplevelser, ønsker og behov. Jeg bestræber mig på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg møder dig med accept og et åbent sind, mens jeg hjælper dig med at udnytte dine ressourcer og støtter dig i at træffe de valg, der er rigtige for dig.
Trine Asmund, psykoterapeut, ekstern samarbejdspartner
Der findes mange forskellige tilgange til kost- og vægthåndtering. Det vigtigste er at finde en kostform, der passer ind i dagligdagen og som man kan lide og ikke oplever afsavn ved, sådan at ændringerne bliver permanente og en del af en ny livsstil.
Med afsæt i dine madvaner og -præferencer arbejder vi os henimod en kostform, der er sammensat så den er energifattig og mættende, dækker kroppens næringsbehov og forebygger udvikling af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes.
Et grundlæggende princip er, at maden skal tilfredsstille sanserne, stille appetitten og mætte i lang tid. Der er ingen forbud eller fravalg af almindelige fødevarer og vi arbejder med at finde naturlige veje, at blive mæt på, uden at skulle gå på kompromis med smagen eller nydelsen ved maden.
Udover at være kaloriefattig og mættende er kosten karakteriseret ved at være rig på frugt og grønt og indeholde fuldkornsprodukter, mange magre proteinkilder, sunde fedtstoffer og have et lavt indhold af salt, tilsat sukker og forarbejdet kød.
Undervejs arbejder vi med kroppens signaler om sult og mæthed, og undersøger hvilke situationer, der er knyttet til en bestemt spiseadfærd, så du bliver mere bevidst om, hvornår du spiser mere pga. vaner eller følelser end af sult.
En kostomlægning kan være en stor omvæltning og kræver ud over tid og planlægning ofte også ny viden, nye færdigheder og nyt udstyr. Det er almindeligt, at der ikke kun skal ændres på den mad, der spises, men også på indkøbs- og tilberedningsvaner og måske også på arbejdsdelingen i hjemmet.
Danny Christensen, Træningsvejleder, ekstern samarbejdspartner
Der er mange grunde til at være fysisk aktiv og få brugt sin krop udover at øge sit kalorieforbrug. Det er en god måde at være sammen med andre på, det kan bedre humøret, øge den fysiske og psykiske velvære og forebygge stress.
Er du fysisk aktiv kan det smitte positivt af på din øvrige sundhedsadfærd. Det kan fx mindske rygning, alkoholindtag og indtaget af fedtholdig mad. Ligesom det kan have gavnlig indvirkning på blodtrykket, kolesteroltallet og insulinfølsomheden. Alle faktorer der øger risikoen for at udvikle livsstilsygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabetes og som ofte bliver påvirket ved overvægt/adipositas.
Man kan godt tabe sig alene ved at være fysisk aktiv, men det vil være ret tidskrævende og typisk vil man kun tabe sig 3-5 kg. Det er dog helt afhængigt af træningsmængden. I vægttabsfasen vil det derfor være mere almindeligt at kombinere fysisk aktivitet med kostrestriktion og kostvejledning, hvorved man opnår et væsentligt større vægttab, typisk omkring 5-10 % af udgangsvægten.
Fysisk aktivitet er derimod vigtig i vægtvedligeholdelsesfasen og forskning viser, at folk der formår at bibeholde selv store vægttab i mange år, er fysisk aktive ca. en time om dagen.
I Lægens Køkken har vi derfor fokus på et aktivt liv med bevægelse i dagligdagen. Og vi arbejder med at etablere gode vaner ved både at gøre hverdagen mere fysisk aktiv, men også ved at finde en motionsform, man synes er sjov og slet ikke kan undvære.